Foredrag i Medborgerhuset:
Fredag den 22. marts holdt bedemand Niels Peter Holm fra Kerteminde

foredrag om den brogede verden, vi lever i.
Han fortalte om sit liv fra barn til pensionist med megen humor.
Han havde desværre glemt vores aftale, så vi måtte ringe efter ham,
hvilket bevirkede, at han kom en halv time for sent.*
Ellers en hyggelig eftermiddag.





Forårsfest i Skovby Forsamlingshus
Torsdag den 25. april afholdtes forårsfest i Skovby Forsamlingshus.
Der var fin tilslutning til arrangementet og humøret var højt.
Menuen bød på en lakseret til forret, kalveryg stegt som vildt til hovedret, og en lækker hjemmelavet is til dessert.
Herefter kunne man nyde en kop kaffe m/kage.
Musikken stod Kim Mikkelsen for, - både under og efter middagen.
Aftenens festlige indslag blev leveret af Jørgen og Jim, udklædt som syngepiger.

2 dages tur til Mariager den 6. – 7. maj 2024
Vi startede med at hente gæster i Søndersø kl. 7.30 og hos Rema1000 i Bogense kl. 8.00, med 35 personer. Det var overskyet og lidt regn var på vej. Vi kørte til Vejle, hvor vi holdt den første pause på en rasteplads, hvor vi fik kaffe og rundstykker, samt et toilet besøg. Vi fortsatte mod Mariager, hvor vi fik en fin byrundtur af en guide, der fortalte om de gamle huse og byens kirke. En meget smuk by at besøge. Mariager er godt belagt med brosten, det gav udfordringer til de medbragte rollatorer, men ved fælleds hjælp gik det fint. Vejret ændrede sig til det bedre. Efter besøget i Mariager kørte vi til Hobro, hvor vi spiste vores medbragte frokost ved GAS–museet, som vi skulle ind og se, og høre lidt om historien om GAS. Der var en udstilling om gamle husholdningsudstyr fra gastiden. Efter besøget på GAS–museet kørte vi ud til NINISEUM, der er et sted hvor man har en samling af mange små søde ting og sager, bl.a. mange dukkehuse i flere etager, miniaturespisestel, en kæmpe samling af alt til dukkehuse som det kan ses på billederne. Det var noget af en flot samling. Damerne var meget interesseret i det hele. Efter at have set alt det fine, fik vi vores medbragte kaffe og kage i haven. Vejret var nu lidt køligt, men dog ikke regn. Så var vi atter i den fine bus på vej til Hobro, til vores hotel Amerika. Hold da helt op for et flot hotel. Vi fik udleveret vores nøgle til værelserne, og endnu engang en dejlig overraskelse, nogle fine værelser og eget toilet og bad samt en balkon, hvor vi kunne sidde og nyde udsigten over haven. Hotellet ligger i et område med skov. Kl. 19.00 var der så middag med lidt mad af den nye slags, lidt men godt. Efter middagen kunne vi så indtage vores sovemedicin i form af irsk kaffe eller andet. Der var morgenmad kl. 7.30, også fin mad, så vi kunne blive mætte. Kl. 9.15 var der så andagt, som Jørgen afholdte ved bussen. Der var stort fremmøde. Kl. 9.30 startede vores flinke og dygtige chauffør så bussen, og kørte os til Fyrkat, i lækkert solskin. Fyrkat er en gammel vikingeborg, et fantastisk flot område, som I kan se på billederne, der var en fin udsigt fra toppen af voldene, et meget smukt sted som er værd at besøge. Her fik vi ikke kaffe og kage. V blev så igen kørt til Hobro havn, hvor vi skulle sejle med den lille færge Svanen til Mariager. Og hold da helt op en flot sejltur på fjorden. Det var helt stille og flot med alle de grønne træer langs fjorden. Vi så en flok dådyr, måske 20 stk. inde på en mark, der var kvæg der græssede på engene, ja det var bare hyggeligt, det kan anbefales. Vi fandt en plads i Mariager havn hvor båden kunne lægge til, de var ved at arbejde med havnen, så der var lidt rodet. Vi skulle så ind på Saltcentret, der ligger lige ved siden af, hvor vi landede. Vi skulle møde i Saltcenter Cafeen, der var reserveret kun til os. Igen hold da helt op, der blev sat mad frem på et bord, rigtig flot. Vi blev betjent af søde mennesker af personalet, lækker mad og en øl eller vand til. Da vi havde spist blev vi delt i to hold, - et skulle på 1. sal og det andet skulle i den sorte lade. Hvert sted tog ca. 20 minutter, altså ikke noget kedelig langtrukket snak, kort og godt. Vi fik lidt salt med os hjem. Så skulle vi med den gamle jernbane mod Hobro. Saltcentret leverede kaffe og kage til toget, men det fik vi først, da vi ankom til stationen. Ikke nok med det, så havde vores chauffør også lavet kaffe og havde kage med. Det fik vi dog ikke lige her, men besluttede at vente til vi havde kørt et par timer på motorvejen hjem til Fyn. Vi gjorde et holdt omkring Vejle, og fik så den sidste kaffe og kage. Så kunne vi faktisk ikke spise mere. Vi ankom til Bogense kl. 19.18, efter nogle dejlige oplevelser med nogle skønne mennesker, der var søde og hjælpsomme for hinanden. Det er dejligt at opleve. Stor tak til Haarby Rejser samt vores dygtige chauffør Niels.

Skrevet af Anders

Odense Sommerrevy 2024

Torsdag den 16. maj kørte 38 forventningsfulde deltagere fra Bogense Seniorklub til årets Sommerrevy i Odense. Humøret og forventningerne var høje lige fra starten, og efter en kort information om turens forløb ankom vi til Restaurant Carlslund, hvor vi skulle spise æggekage inden vi skulle til revyen.
Efter lidt udfordringer vedrørende betaling af drikkevarerne, fik vi de super lækre æggekager på bordet – incl. selvfølgelig rigelige mængder af gammeldags stegt flæsk, bacon og purløg, -og dertil, stærk sennep, rødbeder og rugbrød.
Alle forlod den hyggelige atmosfære på Carlslund mætte, selvom der stadig var æggekage tilbage på panderne.
Derefter gik turen ned til Engen, til Revyteltet, også med lidt udfordringer for de gangbesværede. Vi havde fået gode pladser midt i salen.
Desværre havde vi et medlem som blev syg i starten af revyen, og som måtte hentes af familie. Håber hun er OK.
Der er sikkert delte meninger om revyen, men min mening er, at den var lidt tam. Et par enkelte gode indslag, - for meget sang – for lidt satire.
Kl. 23.30 var turen slut, og vi var tilbage i Bogense. Min fornemmelse er, at alle generelt var tilfredse med aftenens forløb.

Birthe




Tur til Rottefælde Revyen 2024
Torsdag den 13. juni tog 30 forventningsfulde deltagere fra Bogense Seniorklub plads i dobbeltdækkerbussen fra Haarby, som skulle fragte os til Årets Rottefælderevy i Svendborg.
Efter lidt kludder med billetter, kom vi afsted fra Bogense ca. 15 minutter forsinket, og efter at have samlet sidste passager op i Søndersø, kunne vi fortsætte turen mod Svendborg.
Dem, som kender forholdene ved Rottefældens lokaler i Svendborg, ved, at der er trangt, - både ude og inde, så den første udfordring var, at få den store bus op ad bakken til Revyteltet. Det gik for så vidt fint. Dog tror jeg ikke, at chaufføren var så begejstret, da han måtte bakke tilbage, da der ikke var plads til at vende bussen.
Vel, vel, vi ankom rettidigt, og blev kort tid efter bænket ved vores 4-mands caféborde, hvor vi fik serveret en lækker revyplatte.
Kl. 20.00 startede revyen, og efter min mening var det en forrygende god revy. Sjov, original, grænsesøgende og moderne, med både satire, sang og dans. På intet tidspunkt føltes det langtrukket. Revyen fejrer i år 140 års jubilæum, ligesom Jan Schou kan fejre sit 25 års jubilæum i revyen.
Kl. 22.30 kom vore bus bakkende op ad bakken til Revyteltet, hvilket medførte lidt trafikkaos, da ingen andre kunne komme hverken frem eller tilbage.
Vi blev hurtigt læsset, og så gik turen ellers tilbage til Nordfyn, og efter en dejlig aften, nåede vi Bogense igen ved midnatstid.
Tak for en hyggelig aften.

Birthe





Tur til Ahrdalen

1. dag:
Vi startede tidligt og efter en del kødannelser i Tyskland var vi fremme ved hotellet tidligt på aftenen. Lækkert hotel, gode værelser. Kæmpe morgenbord – 4 retters mad hver aften.

2. dag:
Tur til Mayen. Slottet var lukket; men vi gik under jorden til Skifermuseum. Derefter tur til byen Altenahr. Et deprimerende syn efter oversvømmelsen i 2021 var det en spøgelsesby. Man var begyndt at bygge op igen, men det gik langsomt.
Dagen sluttede med vinsmagning i det gamle kloster. Så var stemningen høj igen.

3. dag:
Tur til Bonn og Køln med kæmpe domkirke. Godt vejr, ca. 25 grader. Hjem til hotellet, hvor værten fortalte om oversvømmelser, de havde haft.

4. dag:
Ekstra tur til Burg Eltz. Desværre for kort tid. Derefter tur med Vulkan Expressen. 18 km lang. Strækningen tog ca. 1 time og 30 minutter.

5. dag:
Hjemtur med afgang kl. 07.00 med stop ved grænsebutik. Vi var hjemme ca. kl. 18.30.

 

Skrevet af Jørgen



























































Bustur til Hindsholm den 4. oktober 2024

45 deltog i turen. Vi startede kl. 09.00 fra Rema1000 med Lars som chauffør. Turen gik rundt om Dalby Bugt til Ask Stutteri. Stort anlagt, med ca. 80 heste og 40 medarbejdere. Meget interessant. Derefter en kort tur til Fyns Hoved. Kl 12.00 kom vi til Tornøes Hotel, hvor vi fik en god frokost med kolde og varme retter. Så gik turen til Nybro Frugtplantage, hvor vi så mosteri og plantage, fik smagsprøver og kunne købe diverse produkter. Så gik turen hjemad, med kaffe og kage ved Stige. Var hjemme kl. 17.00. God tur.

Skrevet af Jørgen




















Foredrag med Alex Sørensen

Fredag den 8. november var vi samlet 65 til foredrag med fisker Alex Sørensen. Han fortalte sin livshistorie som fisker i Bogense. Meget interessant for en som mig, der ikke har boet i Bogense så lang tid. Kendte ikke alle de omtalte personer; men en hyggelig eftermiddag afsluttet med kaffe og kage.

Skrevet af Jørgen