Denne side fortæller om de senest afholdte aktiviteter i foreningen.
Aktiviteter i tidligere år findes under Arkiv under det pågældende år.
Klik på billederne og de bliver større.
Foredrag 23. februar kl. 14.00 i Medborgerhuset.
Rundtur og dagligliv på Æbelø baseret på fotografier fra omkring 1940 og senere ved Poul Erik Andersen.
65 deltagere havde en meget interessant eftermiddag om hverdagen på Æbelø, dengang da Poul Erik tilbragte nogle af sine barndomsår på øen.
Foredrag 6. april kl. 14,00 i Medborgerhuset.
Ca. 30 deltagere hørte et meget interessant foredrag af Svend-Erik Errebo-Hansen om Gyldensteen Strand før inddæmningen og efter etablering af Lagunen og Engsøen i 2014.
Efter kaffepausen fortalte han kort om Aage V. Jensens liv og levned. Trods født i fattige år fik han en uddannelse som tømrer og skabte sig en kæmpeformue gennem et utal af byggerier. Størstedelen af denne formue blev anbragt i Aage V. Jensens Fonde til fordel for naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse.
Forårsfest 26. april kl. 18.00-24.00 i Skovby Forsamlingshus.
85 deltog i årets forårsfest. De fik en rigtig fornøjelig aften med en god meny bestående af røget dyrekølle, gl.dags oksesteg og jordbærislagkage og eminent underholdning af ”Den syngende politibetjent” Per Thorhauge, Nyborg. Fantastisk god sang ude akkompagnement og gode monologer.
Under middagen og den efterfølgende dans musik af Young Ones.
Besøg hos Troels Trier, rundtur på Hindsholm og besøg på Odense Glasværk med efterfølgende spisning på Bogense Hotel:
Efter en morgentordenbyge klarede det op og turen kom til at foregå i dejligt og varmt vejr med interessante og sjove oplevelser.
Sønderborgrevyen 16.6.2018.
Medvirkende:
Karsten Jansfort, Asger Reher, Lone Rødbroe, Jeanne Boel, Thomas Pakula og Bjarne Antonisen.
Ca. 50 deltog i år i arrangementet, der for første gang var uden Leif Maibom og "Thorleif". Til gengæld fik de denne gang hilst på hans "elskede" kone "Gurli Margrethe".
Igen i år en fornøjelig forestilling.
Udflugt til Langeland 21.6.
46 deltog i turen til Langeland, hvor de efter et stop ved Ringe med kaffe og rundstykke, fortsatte til Bagenkop - fra Humble ad "bagvejen" gennem et landskab bræget af de karakteriske hatbakker, der er særlig talrige på Langeland.
På Bagenkop kro fik man en lækker forkostmenü bl.a. med varmrøget laks og pandestegte rødspætter.
Turen fortsatte herefter til Medicinhaverne i Tranekær, hvor vi fik en guided rundtur med fortælling om en del af de spændende medicinske planter. Desværre var turen noget præget af en kold og stærk blæst med regn under rundvisningen.
Vi fortsatte til fods til den nærliggende Restaurant "Generalen" - den gamle herskabshestestald på Tranekær slot - hvor vi fik eftermiddagskaffen med et lækkert stykke kage til.
Link til medicinhaverne.dk
Nedenfor billeder fra turen:
Billeder fra seniorfrokost til Palby Cup den 25. maj 2018:
Vinsmagning den 26. okt. 2018:
30 deltog i vinsmagning i Medborgerhuset. Vinspecialisten i Bogense præsenterede på god og kyndig vis 6 forskellige vine, som hver især faldt i vores smag. Midt i vinsmagningen blev der serveret tarteletter fra Skovby Forsamlingshus - billederne bliver store, hvis du klikker på dem,.
Årets julefrokost i Skovby Forsamlingshus den 15. nov. med 120 festglade deltagere og optræden af Bjergbanken.
Musik under spisning og efterfølgende dans: Young Ones