Cykelture 2017


Ture i 2017:


Den 10. maj:  7 seje cyklister trodsede regnen og cyklede en tur langs stranden til Fogense, videre gennem Nyhave til Friheden til en hurtig kop kaffe inden hjemturen, der foregik i raskt tempo. I alt ca. 15 km  


Den 24. maj: 12 deltagere fik en dejlig tur i sol og frisk blæst over Tofte, Kærby, Skovby, Bogmosen, Ore over Grydhøj til Friheden, hvor vi fik kaffen i det grønne. Derefter fortsatte turen til Nyhave og over Fogense langs kysten tilbage. I alt ca. 22 km.


Den 7. juni: Turen blev aflyst på grund af stærk blæst og regn.


Den 21. juni: 11 deltagere fik en dejlig tur i fin sol over Stegø til Gyldensteen Strand og rundt på Langø, hvor vi bl.a. så Langø mølle, der er under restaurering til fugleudkigstårn - se billeder nedenfor. - Efter kaffepausen gik hjemturen over Smidstrup - Idyllendal og golfbanen tilbage til Bogense ca. 22 km.


Den 5. juli: 7 deltagere fik en god tur overTofte, Skovby, Kattebjerg, Reveldrup, Guldbjerg, Eilby, Sandager kirke og Gyldensteen - ca. 22 km.


Den 17. juli: 10 deltagere fik på en rigtig skøn sommerdag en god tur over Tofte, Skovby, Kattebjerg, Nyled til Hårslev med kaffepause ved Hårslev Hallen. Hefter fortsatte turen til Eilskov over Ore og Bomosen, Abildro til Hugget og ad Almindvej tilbage til Bogense - i alt 25 km.


Den 2. aug.: 9 deltagere fik på en lidt blæsende men varm sommerdag en god tur over Golfbanen og Idyllendal til Smidstrup/Gulbjerg/Togerup til Særslev, hvor vi holdt kaffepause ved Efterskolen. Herefter fortsatte vi mod Jullerup men drejede af ved Fjællerupvej til Ejlby til Sandager Kirke og videre gennem skoven til Gyldensteen og over Goldbanen tilbage til Bogense - i alt ca. 22 km.


Den 16. aug.: Trods udflugt til Dyrehavsbakken og Cirkusrevyen var vi 11 på cykeltur på en rigtig flot sommerdag.

Turen gik over Stegø til Gyldensten, Sandager kirke, Nr. Esterbølle til Egense, hvor vi så det nye fugleudkikshus, der er under bygning med skøn udsigt ud over Engsøen. Efter eftermiddagskaffen gik turen videre gennem Jerstrupskoven tilbage til Sandager kirke og videre over Smidstrup tilbage til Bogense - i alt ca. 24 km. ( se billeder længere nede på siden).


Den 30. aug.: Efter nogle rigtig fine sommerdage slog det pludselig om i styrtende regn, så vi måtte aflyse dagens cykeltur, men vi håber på bedre vejr næste gang.


Den 13. sept.: Turen aflyst på grund af vejret.


Den 27. sept.:  Vejret tegnede fint med sol og frisk vind, men kl. 13,45 begyndte regnen. - Oh nej, skal vi nu aflyse igen? - Det var dog heldigvis kun en byge, så kl. 14 skinnede solen igen og 12 fremmødte startede ud på en 22 km lang tur, der gik over Tofte ad Langegyden til Huggetvej - gennem skoven over til Sanholtvej og videre over TTornhøj til Skåstrup, genne sommerhusområdet, hvor vi nød kaffen ved stranden. Derefter forsatte turen gennem Nyhave og langs stranden tilbage til Bogense.


Den 4. okt.: Der afholdtes afslutning i Medborgerhuset med medbragt madpakke. Drikkevarer sørgede Seniorklubben for. De 10 deltagere - desværre en del afbud af forskellige årsager - havde en god oghyggelig eftermiddag. - Se billeder nederst på siden.